Cremet fyldig jordskokke og grøntsagssuppe

Cremet fyldig jordskokke og grøntsagssuppe

Cremet fyldig jordskokke og grøntsagssuppe 2538 2560 Grillall

4 personer
Grilludstyr: gryde
Køkkentid: 30 min.
Grilltid:  30 min.
Grillgrader: 200
Grillmetode v/gas 2-4 brænder: direkte
Træpillegrill: nederste grillrist


Ingredienser
500 g jordskokke
4 kartofler
1 porre
¼ hokkaido
2 løg
2 fed hvidløg
Olie til stegning
1 dl fløde
1 tsk spidskommen
1 dl friske krydderurter (basilikum, persille og rosmarin

En lækker suppe og helt genial når vejret skifter til køligere, det passer sig selv på grillen og du behøver ikke gå udenfor og holde øje hele tiden. Den her skulle egentlig være med jordskokker, men jeg havde rester at nogle grøntsager der skulle bruges i køleskabet, og det betyder hvis du har rester af persillerødder, pastinakker eller blomkål kan du også sagtens bruge dem i suppen.

Køkken
Vask, skræl og skær kartofler, hokkaido & jordskokker i mindre stykker. Rens porre og skær den i skiver. Fjerne skal på hvidløg og løg og hak det. Hæld olie i en gryde og læg alle grøntsager op i.

Grillen 
Indstil grillen til 200 grader (gasgrillen direkte varme). Sæt gryden på den nederste grillrist og rist alle grøntsager af i ca. 10 min. Hæld 1 liter vand på, spidskommen og krydderurter og lad det småkoge i 15 min.

Anret
Blend det hele i gryden, tilsæt 1 dl fløde og server med lidt olivenolie og kødboller med parmesan.

Print Friendly, PDF & Email